Konsultation
Vi har den holdning, at det skal være så lidt stressende og belastende som muligt for et dyr, at komme til dyrlægen. Derfor tager vi os god tid i konsultationen.
Allerede i venteværelset prøver vi at blive gode venner med dyret ved at give det tid til at falde til ro
og snuse til os og ved masser af klap og kæl, hvis dyret har lyst.
For de fleste hunde hjælper godbidder godt på vej. Det stresser dyret mindre, når det ikke er vildt
fremmede, som pludselig roder og piller over det hele og måske får det til at gøre ondt.
Kattene har brug for at falde til ro efter ankomst. De bliver ikke hevet ud af buret med det samme, men får tid til at kigge sig omkring og stille og roligt selv bevæge sig ud, inden vi indleder undersøgelsen.