Dyrlæge Rachel Lund Wiwe
Rachel blev uddannet dyrlæge i 2009 og var ansat på Malling Dyrehospital fra 2009 til 2016. Efter nogle år i Randers og efterfølgende Tranbjerg, har hun siden august 2022 igen været at finde på Malling Dyrehospital.
Rachel er en rutineret dyrlæge inden for de fleste områder af smådyrspraksis, men hendes hjerte banker for anæstesi og kirurgi, hvor hun har gennemført adskillige efteruddannelseskurser. Hun foretager langt de fleste operationer på Malling Dyrehospital.
Privat er Rachel gift med Klaus og mor til drengene Laurits og Dennis. Familien rummer også 3 katte Eigil, Fanny Fips og den sidst ankomne Sigurd.
