Aut. Veterinærsygeplejerske Trine Meins Granlund

Trine har været ansat siden april 2025.

Hun er udlært på Anicura Aarhus Dyrehospital, og blev autoriseret veterinærsygeplejerske i marts 2025.

Trine er involveret i alt på klinikken, og du vil også møde hende i telefonen, konsultationen og skranken.

Trine har hunden Chillie. I sin fritid bruger hun tiden sammen med hendes hest Chakira.

Aut. Veterinærsygeplejerske Louise Nissen:

Louise har været ansat siden marts 2020.

Hun er uddannet Aut. Veterinærsygeplejerske på Alsia Dyrehospital i Augustenborg på Als.

Louise er involveret i alt her på klinikken. Hun assisterer under operationer, foretager tandrensninger, laboratorieprøver og meget andet. Hun står desuden for vores petshop med godbidder og legetøj, samt foder indkøb.

Louise bor på en nedlagt landejendom sammen med hendes kæreste Johan. Derhjemme har de 2 katte, Mille og Leander, samt puddelhunden Albert, som også er klinikhund her på Malling Dyrehospital.

Aut. Veterinærsygeplejerske Susanne Nimb Nisted

Susanne blev uddannet i 2014 som autoriseret veterinærsygeplejerske, og er udlært på Tilst dyrehospital.

Susanne har været ansat på klinikken siden 1. april 2016.

Susanne er involveret i alt her på klinikken, men hovedsageligt indenfor patientområdet, laboratoriet og operationer.

Susanne har efteruddannelse i Cytologi og det er hende der står for undersøgelse af celleprøver fra tumorer (knuder, hævelser mv.) og blodprøver  i laboratoriet.

Susanne har tvillingepigerne Signe og Mie, og bor sammen med manden Teis, i Beder. Familiens sidste medlem er katten Hannibal.

Dyrlæge Rachel Lund Wiwe

Rachel blev uddannet dyrlæge i 2009 og var ansat på Malling Dyrehospital fra 2009 til 2016. Efter nogle år i Randers og efterfølgende Tranbjerg, har hun siden august 2022 igen været at finde på Malling Dyrehospital.

Rachel er en rutineret dyrlæge inden for de fleste områder af smådyrspraksis, men hendes hjerte banker for anæstesi og kirurgi, hvor hun har gennemført adskillige efteruddannelseskurser.  Hun foretager langt de fleste operationer på Malling Dyrehospital.

Privat er Rachel gift med Klaus og mor til drengene Laurits og Dennis. Familien rummer også 3 katte Eigil, Fanny Fips og den sidst ankomne Sigurd.

Dyrlæge John Jacobsen

Dyrlæge John Jacobsen er leder og indehaver af Malling Dyrehospital.
John vision for dyrehospitalet er, er vi altid kan tilbyde hjælp til hunde, katte, kaniner og marsvin på et solidt og forsvarligt fagligt niveau.

Gennem talrige efteruddannelseskurser hvert år for både John og stedets øvrige personale, prøver John at skabe grundlag for, at vi på Malling Dyrehospital er fagligt opdaterede og kan tilbyde den bedste og mest tidssvarende behandling.

John er særligt interesseret i hudproblemer og smertebehandling og har desuden stor erfaring i at håndtere de store vogtende hunderacer, også dem med et problematisk sind.

John er desuden den dyrlæge, der gennemfører udekørende besøg til heste og andre større dyr. De
fleste køreture går ud til heste, hvor John har solid efteruddannelse indenfor mange områder og specielt stor erfaring med tandpleje.

John har derhjemme en flok staldkatte. Samt 18 heste sammen med sin kone Henriette, som driver Malling Rideskole.