Indvoldsorm

Indvoldsorm, hos katte

Der findes flere indvoldsparasitter, som kan inficere vores katte. Det kan være spolorm, bændelorm eller encellede parasitter.

Spolorm

Spolorm er mest hyppigt hos unge katte. Spolormeinficerede katte kan have problemer med opkastning, diarré og afmagring. Killinger kan smittes med spolorm via en inficeret hunkat efter fødslen gennem modermælken. Andre katte smittes gennem afføringen fra et smittet dyr eller fra inficerede byttedyr.
Spolormen er omkring 2-5 cm lang og kan undertiden ses i den inficerede kats opkast. Ormeinfektion kan bekræftes ved hjælp af en afføringsprøve.

Bændelorm

Bændelormsinfektion er forholdsvis almindelig, men forløber oftest uden symptomer.

Bændelorm ligner små “riskorn”, som ses enkeltvis eller hænger sammen i en kæde. Bændelorm overføres ikke fra en kat til en anden, men smittes via mellemværter som byttedyr, lopper, rå fisk eller slagteaffald.

Bændelorm påvises ved hjælp af en afføringsprøve eller hvis man ser de små bændelorme (hvide riskorn) omkring anus.

Encellede parasitter (protozoer)

Giardia og isospora (coccidiose) er små parasitter, som inficerer kattens tarmslimhinde. Giardia og isospora giver infektioner, der kan forårsage diarré hos katte.

Giardia er meget smitsomt og vanskeligt at fjerne fra miljøet, hvorfor omhyggelig rengøring er nødvendigt.
Isospora er derimod relativt let at fjerne.
Protozoer overføres via afføringen fra inficerede katte.

Toxoplasma Gondii er en encellet parasit, som meget sjældent giver symptomer hos inficerede katte, men kan være en alvorlig zoonose. Det vil sige, at den kan smittes til mennesker og forårsage sygdom.
Symptomerne hos katte er oftest meget milde (uspecifikke eller fraværende), og de får livslang immunitet.
Katte, som har et svækket immunforsvar (f.eks. meget unge individer), har større sandsynlighed for at blive syge, og i så fald kan der forekomme symptomer i centralnervesystemet, øjnene eller lungerne.

Indvoldsorm hos hunde

Der findes flere tarmparasitter og encellede parasitter, der kan inficere vores hunde. Forskellige parasitter angriber forskellige organsystemer, men parasitinfektion i tarmkanalen er den mest almindelige type af parasitangreb.

Spolorm

Spolorm er mest almindeligt hos unge hunde. Spolorm-inficerede hunde kan have problemer med opkastning, diarré og / eller afmagring. Hvalpe smittes med spolorm via en inficeret tæve enten i livmoderen eller efter fødslen gennem modermælken, og derfor bør man altid give hvalpene ormekur, inden de leveres til en eventuel køber.
Mange hunde smittes fra andre hundes afføring eller fra inficerede byttedyr.
Spolormen er omkring 10 cm lang og kan sommetider ses, hvis en inficeret hund kaster op.

Bændelorm

Bændelormsinfektion er forholdsvis almindeligt, men forløber ofte uden symptomer. Hunde kan rammes af flere arter af bændelorm. Bændelorm ligner små “riskorn”, som ses enkeltvis eller sammenhængende i en kæde.
Bændelorm kan ikke overføres fra en hund til en anden, men smitter via mellemværter som byttedyr (mus, fugle, rotter mv) og lopper. Forskellige bændelorme har forskellige mellemværter.
Hunden æder mellemværten, og udvikler derefter orm.

Dværgbændelorm.

Der findes to forskellige typer af dværgbændelorm, som kan inficere hunde, nemlig rævens- og hundens dværgbændelorm.
Rævens dværgbændelorm (echinococcus multilocularis) giver normalt ingen symptomer hos hunde og er usædvanlig i Danmark. Hunden smittes, når den æder inficerede smågnavere. Æggene, som er små og let spredes af vinden, kan findes i omgivelserne eller i hundens pels. Ormen kan forårsage alvorlig sygdom hos mennesker.

Hundens dværgbændelorm (echinococcus granulosus) lever i hundens tarm og udskiller æg, der kan inficere mennesker og give sygdom. Ormen giver ikke nogen symptomer hos den inficerede hund. Ormen spredes til hunden gennem smittede dyr, som f.eks. via slagteaffald.